Festivaler og højtider i Firenze

Events og festivaler i Firenze

Året igennem er der masser af events og festivaler i Firenze. Alt fra mode til film kan du opleve i årets løb i Firenze.

Her er nogle af de største af Firenzes events og festivaler:

Januar: Pitti Immagine Uomo – italiensk mode
Marts: Salone del Mobile
April/maj:
The International Handicrafts Fair
Maj: Fabbrica Europa – kunst og kultur festival
Juni: Festa di San Giovanni - fejring af Firenzes skytshelgen
Oktober:
Festival of Creativity
Oktober: Intercity Festival
November: Festival dei Popoli – Firenzes filmfestival

Italiensk møbelkunst på Salone del Mobile i Firenze

Salone del Mobile i Firenze

Italien og Firenze er verdenskendt for sin møbelkunst, og hvert år samles både store og små møbelfirmaer til den årlige møbelmesse, Salone del Mobile, i Firenze.

Her er der rig mulighed for at få et indblik i, hvilke trends og tendenser der er lige nu inden for italiensk møbelkunst. Salone del Mobile er dog ikke kun en messe for møbelinteresserede - hvis du er til pyntegenstande og nips, så er der også rig mulighed for at shoppe. Og der findes noget for en hver smag - lige fra det klassiske til det moderne.

Du behøver dog ikke kun at komme til Salone del Mobile, hvis du er på udkig efter nye møbler til hjemmet. Du kan også bare nøjes med at snuse lidt rundt og finde inspiration til, hvordan du kan indrette dit hjem på en ny og spændende måde.

Hvis du ikke interesserer dig for indretning og møbler, skal du ikke fortvivle, der findes nemlig også mad- og vinstande til møbelmessen, som sælger italienske specialiteter fra Firenze og resten af Italien.

Salone del Mobile finder sted hvert år i marts måned i Firenze.

Læs mere om Salone del Mobile i Firenze

 

Nytår i Firenze

Nytår er lige om hjørnet, og i Firenze bliver det fejret over hele byen. På årets sidste dag er der fest i gaderne med fyrværkeri og musik.

Restauranterne i Firenze har ofte specielle nytårsmenuer, og de er populære så husk at reservere bord i god tid.

Når klokken nærmer sig 24 nytårsaften, skal du gå til pladserne Piazza Santa Croce, Piazza Signora eller Piazzale Michelangelo. Her er der musik, fest og farver, og klokken 24 starter et brag af et festfyrværkeri. Et godt sted at se fyrværkeriet er også fra en af byens broer.

Godt Nytår!

Intercity Festival

Intercity Festival er en årligt tilbagevendende begivenhed i Firenze, der hvert år kobler Firenze sammen med en ny af verdenshovedstader.

Navnet Intercity stammer fra de italienske toge, som også kører i Danmark. Navnet hentyder til den måde intercitytogene linker to byer til hinanden, og på samme måde linkes to byer sammen under Intercity Festival i Firenze.

Under Intercity Festival er der masser af kulturelle arrangementer i Firenze, der har noget med den valgte by at gøre. Musik, kunst og teater er bare noget af det, du kan opleve under Intercity Festival.

I 2010 var turen kommet til København. Her var der fokus på dansk film og teater, og italienerne kunne bl.a. se en udstilling om dansk teater og film af Lars Von Trier.

Intercity Festival finder sted hvert år i oktober måned.

Julen nærmer sig - julemarkeder i Firenze

Julen nærmer sig, og derfor er det også tid til julemarkeder i Firenze. Der er flere hyggeligt julemarkeder i Firenze, hvor du kan købe julegaver til dem derhjemme eller bare nyde atmosfæren og komme i julestemning.

På Piazza Santa Croce finder du i hele december måned det tyske julemarked. Det er et klassisk julemarked med julepynt, juleudsmykning og julegodter.

Den gamle togstation Stazione Leopolda bliver i en uge omkring juletid omdannet til et stort julemarked, hvor børnene bl.a. kan møde julemanden.
 Der skal betales entré for at komme ind her.

På pladsen Piazza Santo Spirito er der den sidste søndag før juleaften et stort og hyggeligt julemarked.

Glædelig jul!

Basilica di Santa Croce

Basilica di Santa Croce er en storslået kirke bygget i 1294. Det er den største franciskanske kirke i verden.
Kirken er utrolig smukt udsmykket, og mange kendte kunstneres værker er at finde i kirken. 

På pladsen foran kirken kan du juni måned opleve en historisk tradition. Her spilles nemlig renæssance-fodboldkampe, der er en blanding af rugby, brydning og fodbold. Fodboldkampene er en del af Festa di San Giovanni, hvor man fejre Firenzes skytshelgen.

Abonnér på feed Abonnér på feed Bookmark and Share