Ukendte perler i Firenze

Den iskolde lykke

Lækker isbar i Firenze

Når du står på Piazza Santa Croce, burde du kunne mærke en ubestemmelig sitren i kroppen. Det skyldes, at du ikke er mere end 150 meter fra én af de virkelig vigtige attraktioner i Firenze – Bar Vivoli Gelateria i Via Isola della Stinche.

Vivoli betegnes af de fleste som den bedste isbar i Firenze, og de skiller sig da også ud på ét enkelt punkt – de laver flødeis. Normalt er italiensk is mælke- eller vandbaseret, og når man tage i betragtning, hvor godt dét er, kan det kun blive fantastisk af at laves på fløde.

Bar Vivoli siger selv, at det er verdens bedste flødeis, så kast dig bare ud i de uendelig mange smagsvarianter, Bar Vivoli har at byde på, når du rejser billigt til Firenze.

Tid til afveksling

Hvis du ikke har fået nok af museer endnu, kan du lige ved siden af Palazzo Pitti, i Via Romana 17, kigge indenfor på Museo ’La Specola’. Her finder du nogle spændende udstillinger om zoologi og anatomi på din Firenze rejse. Insekter, udstoppede dyr samt anatomiske (meget realistiske) 1700-tals voksfigurer og spændende sygdomme kan være en herlig afveksling fra al den kunst og skønhed, Firenze ellers byder på.

Abonnér på feed Abonnér på feed Bookmark and Share