Museer i Firenze

Lokale stridigheder

Når kaffen er drukket, og har givet dig ny energi, så gå ad Via degli Strozzi til Palazzo Strotti. Dette enorme palæ blev bestilt af rigmanden Filippo Strozzi i 1491, hvis familie ca. 50 år tidligere var blevet forvist fra Firenze, fordi de var imod Medici-familien.

Filippo kom tilbage og ville hævde sig ved at bygge et palazzo, der var større og flottere end alt, hvad Medici’erne havde bygget. Det lykkedes, men desværre døde han lang tid før det stod færdig, og fik således aldrig gavn af det. Det kan du så til gengæld få nu på din ferie i Firenze.

Udover palæets exceptionelle arkitektur, kan du også se skiftende udstillinger af nutidskunst og besøge gården, som i øjeblikket omdannes til et moderne kulturcenter.

Santa Maria Novella

Lidt længere nordpå, på den anden side af Via della Scala, ligger en anden kirke, du ikke bør gå glip af, når du holder ferie i Firenze.

Santa Maria Novella, der blev bygget i overgangen mellem det 13. og 14. århundrede, har nogle af Firenzes vigtigste religiøse kunstværker.

Se bl.a. freskerne i det Spanske Kapel og Johannes Døberens Liv i Tornabuoni-kapellet. Endnu engang er der en lille grøn plet i form af en klostergård, som du også bør besøge, og den gamle klosterbygning er nu museum.

Il Duomo

Giotto tårnet i Firenze

Duomoen er blandt Firenzes vigtigste attraktioner, og stedet, hvor stort set alle turister starter deres sightseeing i Firenze. Så hvorfor skulle du ikke også starte her?

Når du står på Piazza del Duomo, kan du finde det svært at tage det imponerende bygningsværk ind – Il Duomo er simpelthen for stor. Så gem denne oplevelse, til du går rundt i kvarterets gader, hvor Il Duomo hele tiden dukker op i dit synsfelt, og giver dig et langt bedre indblik i sin skønhed.

Gå i stedet indenfor i Duomoen og bliv godt og grundigt imponeret. Kirken er ganske enkelt betagende smuk. Kuplen og marmorgulvet designet som labyrint er i sig selv grund nok til at bestille en billig rejse til Firenze, men resten af kirkerummet fejler bestemt heller ikke noget.

Tag turen op i kuplen og få et samlet overblik over al denne skønhed samt en pragtfuld udsigt over Firenze. Er udsigten fra Duomo’ens kuppel ikke nok, kan du også tage de mange trin op til toppen af klokketårnet, Giotto’s tårn, der tillige giver en enestående Firenze-udsigt.

Besøg også Il Duomos mange kapeller, deriblandt det enestående dåbskapel med Lorenzo Ghibertis verdensberømte bronzedøre, Paradisporten. Dåbskapellet ligger lige udenfor selve Duomo’en på Piazza di San Giovanni.

Hvis Duomo’en har vakt din interesse, bør du også besøge Museo dell’Opera del Duomo, hvor du kan få hele domkirkens historie samt se et væld af kunstværker fra både Il Duomo og andre kirker i Italien, deriblandt en version af Michelangelo’s Piéta fra Peterskirken i Rom. Det er også på dette museum, du kan se de originale bronzedøre fra Dåbskapellet, der blev udskiftet med de kopier, der sidder i kapellet i dag.

Duomo i Firenze

Byhistorie a la Firenze

Efter dit besøg i domkirken burde du være varmet godt op til en hektisk dag i Firenzes østlige bymidte. Gå østpå ad Via Dell’Oriuolo, indtil du kommer til nummer 24. Her kan du besøge Museo de Firenze com’era, der gennem gamle kort, tegninger og modeller viser Firenzes udvikling gennem mere end 500 år.

Er sulten ved at snige sig ind på dig? Fortvivl ikke. I nærheden af Firenze-museet ligger en lille forretning, der kan hjælpe dig. Oleum Olivae er en forretning, der sælger det bedste af det bedste indenfor olivenolie og balsamico. Men de har også nogle sandwiches, der får selv Rafaels engle til at synge, når du finder en af de billige rejser til Firenze. Køen kan nogle gange være lang, men både de kolde og varme sandwiches er ventetiden værd.

Herfra kan du fortsætte ned til Piazza Gaetano Salvemini og krydse ind i et af Firenzes mange hyggelige slentre-kvarterer. Sæt retning sydpå mod floden Arno, og hvis lysten melder sig kan du undervejs stikke næsen indenfor i Casa Buonarroti (Via Ghibellina 70), hvor Michelangelo, der hed Buonarroti til efternavn, boede i en kort periode, eller besøge den smukke gotiske kirke Santa Croce på piazza’en af samme navn.

Fra fængsel til kunstmuseum

Statue i Bargallo i Firenze

Hvis ikke Bar Vivoli har efterladt dig fuldstændig ude af stand til at bevæge dig, bør du gå de få meter ned til Via del Proconsolo, der huser Bargello i nr. 4. Bargello er Firenzes ældste regeringsbygning, og har fungeret som Firenzes rådhus samt bolig for politichefen og fængsel.

I dag er den (selvfølgelig) kunstmuseum. Bargellos samlinger omfatter bl.a. værker af Michelangelo, Donatello, Cellini og Verrocchio, men også en del dekorativ kunst. Bygningens gård var tidligere henrettelsesplads, men bare rolig, i dag er den bare smuk.

Rådhus, kunst og kannibal

Palazzo Vecchio i Firenze

Når du fra Bargello krydser over Piazza di San Firenze, kommer du kort tid efter til Piazza della Signoria. Det er her du under åben himmel kan nyde én af de to kopier af Michelangelos David samt en mylder af andre smukke statuer.

Men det er også her du finder Palazzo Vecchio. Udover at fungere som Firenzes rådhus, er Palazzo Vecchio også åbent for gæster. Her kan du på rundvisningerne opleve de smukke sale fyldt med renæssancekunst. (Og ja, det var her Hannibal Lecter smed politiinspektør Pazzi ud fra balkonen).

En dag på kontoret

Uffizi Gallerierne i Firenze

Lige ved siden af Palazzo Vecchio ligger Uffizi Gallerierne (Uffizi’erne). Uffizi betyder kontor, og fungerede også som sådan under hertug Cosimo 1. Men i dag er det ikke kontorstemning du finder, men derimod Firenzes ældste kunstsamling.

Museet udstiller blandt meget andet Medici-familiens store kunstsamling, og det er her du kan se de kendte værker af Rafael, Botticelli, Michelangelo og Da Vinci samt mange, mange andre kendte renæssancekunstnere.

Hvis du foretrækker at dvæle lidt ved stor kunst, kan det anbefales at sætte en særskilt dag af til at besøge Uffizi’erne, og det kan også anbefales, at du køber billetterne til Uffizi hjemmefra samtidig med at du bestiller en af de billige rejser til Firenze.

Og så lidt til den venstre hjernehalvdel

Museo de Storia della Scienza i Firenze

Nu har du vist fået kunst nok for én dag, så stil målrettet efter Arno og Plazza de’ Giudici. Her ligger nemlig et museum, der taler til den anden hjernehalvdel – Museo de Storia della Scienza (Videnskabshistorisk Museum).

Museet er dedikeret til videnskabsfolk og deres arbejde, ikke mindst Galileo Galilei, der var Toscana-mand født i Pisa. Oplev rekonstruktioner af nogle af hans eksperimenter, hans teleskop og originale dokumenter.

Desuden viser museet udstillinger om bl.a. botanikere og kartografer, og du kan se, hvordan 1500-tallets kartografer mente, at verden så ud. Et lille. men meget spændende museum – også for de børn, der er med på en af de billige rejser til Firenze.

Hjemme hos Medici

Palazzo Medici Riccardi i Firenze

Med shoppelysten dulmet, kan du igen koncentrere dig om Medici’ernes historie. Få meter væk, i Via Cavour 1, ligger Palazzo Medici Riccardi, som var ejet af familien fra 1444 og ca. 100 år frem.

I dag er dele af palæet åbnet for offentligheden, og her kan du opleve 400 århundreder af Firenzes kunst og arkitektur på din miniferie. Besøgets højdepunkt er uden tvivl Capella di Magi fra 1500-tallet, med freskoen af de hellige tre kongers rejse til Betlehem. Men se også alle de andre rum – biblioteket og galleriet – samt den lille have midt i palæet og specialudstillingen, der er inkluderet i entrébilletten.

Den ægte David

Oplev Michelangelos David i Firenze

Vel ude igen bør du skrå over Piazza San Marco til Via Ricasoli, hvor du i nummer 60 finder Galleria dell’Accademia. Firenzes kunstakademi byder dig indenfor til en usammenlignelig samling af kunst, der blev etableret som inspirationsbank for akademiets studerende (heldige asner!). Den mest berømte genstand i samlingen er Michelangelos David-statue – vel at mærke originalen. Hele to kopier kan ses udendørs i Firenze på henholdsvis Piazza della Signoria og Piazzale Michelangelo.

Museums Palazzo

Madonna med stolen i Palazzo Pitti i Firenze

Du bør ankomme til Oltrarno med stil, og hvad kan være mere stilfuldt end Ponte Vecchio? Ovre på Oltrarno-siden skal du fortsætte ligeud ad Via De’ Guicciardini, der fører dig ned til Piazza De’ Pitti og Palazzo Pitti. Dette storslåede palæ blev bygget i 1550’erne og var i ca. 300 år magtbase for Toscanas styre.

I dag er det omdannet til flere forskellige museer. Du kan opleve De Kongelige Gemakker, Galleria D’arte Moderna med kunst fra slutningen af 1700-tallet frem til starten af 1900-tallet, Museo Degli Argenti, der er Medici’ernes ”skattekammer” med udstilling af deres samling af yderst værdifulde genstande, og endelig Galleria Del Costume, hvor du kan opleve modens forandring fra 1700-tallet frem til 1920’erne, når du holder en billig ferie i Firenze.

Palatina galleriet

Palazzo Pritti’s mest berømte samling er nok kunstsamlingen i Palatina-galleriet. Her udstilles en enestående samling af kunst fra renæssancen og barokken, alle hængt op efter Medici-hertugernes ønske og smag med et meget virkningsfuldt resultat. Her kan du opleve omkring 1000 mesterværker af bl.a. Tizian, Botticelli, Caravaggio, Rubens og Raphael – ét af Raphaels mest berømte værker, ”Madonna med stolen” finder du bl.a. her. Palatina-galleriet er et must for alle dem, der blot har den mindste interesse for kunst, når de holder ferie i Firenze.

Tid til afveksling

Hvis du ikke har fået nok af museer endnu, kan du lige ved siden af Palazzo Pitti, i Via Romana 17, kigge indenfor på Museo ’La Specola’. Her finder du nogle spændende udstillinger om zoologi og anatomi på din Firenze rejse. Insekter, udstoppede dyr samt anatomiske (meget realistiske) 1700-tals voksfigurer og spændende sygdomme kan være en herlig afveksling fra al den kunst og skønhed, Firenze ellers byder på.

Abonnér på feed Abonnér på feed Bookmark and Share