Efterår

Efterår i Firenze

I løbet af efteråret (september, oktober og novemer) begynder temperaturerne at falde og det bliver mere behageligt at holde ferie i Toscana, hvis du ikke sætter pris på de varmeste måneder. Måned for måned bevæger de gennemsnitlige dagtemperaturer sig fra 30 C i starten af september ned til omkring 12 C i november, og med november kommer også regnen.

November er den mest regnfulde måned i Toscana med ca. 110 mm regn, hvilket er det dobbelte af en typisk dansk november. Men hvis vejret tvinger dig indendørs på din Firenze ferie, kan du glæde dig over, at det netop er i november, at Toscanas største filmfestival, Festival dei Popoli, finder sted i Firenze.

Men indtil regnen kommer, er efteråret en fantastisk årstid at holde ferie på i Toscana. Vinen skal plukkes, og når det er gjort, skal det naturligvis fejres, så det er igen tid til byfester. De for Toscana så berømte trøfler har også deres højtid om efteråret, og for at blive i den gastronomiske verden, er det også sæson for vildt – især er vildsvinet en toskansk specialitet.

Alle disse herligheder kan du så kombinere med det altid smukke toskanske landskab iført sine smukkeste farver og et vejr, der bønfalder dig om at være ude i det.  

Praktisk info: